DareGender får ny projektleder for mandegrupperne

Jeppe Trolle Linnet tiltræder som ny projektleder for DareGenders mandegrupper.

I DareGender glæder vi os over at kunne byde Jeppe Trolle Linnet velkommen i sekretariatet som ny projektleder for DareGenders mandegrupper fra april 2023.

Jeppe har tidligere erfaring med politisk og organisatorisk arbejde inden for maskulinitet og ligestilling fra bestyrelsen i Dansk Mandesamfund. Han har stærk erfaring med praksis og projektledelse inden for uddannelse, publicering, research og forskning fra ansættelser på bl.a. Københavns Universitet og Syddansk Universitet som forsker, i forlagsverdenen som redaktør af fagbøger, og som selvstændig konsulent. Jeppe er desuden uddannet antropolog og ph.d fra Syddansk Universitet.

Sammen med det øvrige sekretariat og vores dygtige projektmedarbejdere og praktikanter har Jeppe en vision om, at DareGender får et stærkt samarbejde om metoder og vidensformidling med forskere og fagpersoner, der selv arbejder med de målgrupper, som DareGender adresserer i vores arbejde med maskulinitet og livsmestring. Jeppe vil drive opskaleringen af vores mandegruppetilbud gennem rekruttering og uddannelse, og selv facilitere kommende gruppeforløb. 

Vi er enormt glade for, at Jeppe er tiltrådt som projektleder for vores mandegrupper. Jeppes tiltræden kommer oplagt i forlængelse af DareGenders fokus på kapacitetsopbygning i sekretariatet og fortsatte konsolidering af organisationens arbejde“, udtaler sekretariatschef hos DareGender, Andreas Beck Kronborg.

Faktaboks

DareGender engagerer og involvere drenge og mænd i arbejdet for ligestilling, og sammen udfordrer og redefinerer vi stereotype opfattelser af køn og maskulinitet. Du kan læse mere om vores tilbud om mandegrupper her:

Kontakt

kontakt@daregender.dk

Bliv medlem

Vil du støtte vores arbejde? Prisen på et medlemskab koster kun det, du har råd til. Læs mere her.

Bliv frivillig

Vores frivillige er årsagen til, at vi fortsat kan arbejde for ligestilling for alle. Vil du være med på holdet?

Bliv praktikant

Som praktikant hos DareGender får du erfaring med arbejdet med køn, ligestilling og maskulinitet i praksis. Læs mere her.