Bliv virksomhedspraktikant i DareGender med fokus på digital formidling

Vil du være vores nye virksomhedspraktikant med fokus på digital formidling i DareGender? Send din ansøgning til kontakt@daregender.dk. Vi modtager ansøgninger løbende.

Vil du have erfaring med at arbejde med ligestilling, køn og maskulinitetsperspektiver i praksis? Så bliv en del af DareGender.

DareGender søger en praktikant med fokus på digital formidling, bl.a. over organisationens online Discord-server.  Stillingen er med opstart så hurtigt som muligt.

Som virksomhedspraktikant i digital formidling hos DareGender får du indblik i, hvordan projektaktiviteter planlægges og eksekveres og du udbygger din erfaring med at formidle kompleks viden på ligestillingsområdet gennem inkluderende online events. 

Dine primære opgaver vil være: 

  • Planlægning, opsætning og afvikling af live events i Discord.
  • Sætte events op, der bruger stemme- og videochat muligheder, og skaber gode muligheder for interaktion fra brugere.
  • Afvikling med integration af relevante bots og plugins, der fx afspiller baggrundsmusik og modererer eventet.
  • Interaktivt afvikling med brug af afstemninger, Q&A sessions og chats.

Derudover er der mulighed for at få erfaring med:

  • Udføre research af aktører, der kan levere tiltrækkende og underholdende liveevent-indhold inden for fx gaming, sport og musik – eller events med læring af værdifulde skills fx inden for kodning og gaming, fitnes – eller inden for mental sundhed og social omgang med andre fx gennem dating.
  • Indgå aftale med relevante aktører om deltagelse i online events, herunder udvikle rette rammer for dem at indgå i.
  • Markedsføring af events på sociale medier, herunder indgå partnerskaber med influencers til markedsføring.

Vi forestiller os, at du har kendskab til online fællesskaber og det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med online formidling og kommunikation, herunder særligt kendskab til Discord og serverens funktioner. Du er muligvis multimedie-designer, digital konceptudvikler eller grafisk designer med flair for teknologi, eller noget fjerde.

Derudover lægger vi vægt på, at vores virksomhedspraktikanter har lyst til at arbejde med at fremme ligestilling for og med alle køn og har interesse for at arbejde med mænd og maskuliniteter i en lille organisation i tæt samarbejde med organisationens frivillige og samarbejdspartnere.

Vi holder til på Enghavevej i projekthuset DISIE. Her er vi en del af et levende og inspirerende kontorfællesskab med små organisationer og virksomheder, der arbejder med sociale, kulturelle og miljømæssige initiativer forbundet til arbejdet med FNs verdensmål. 

En virksomhedspraktik i DareGender er ulønnet og på 30 timer om ugen. Der er fleksibilitet i forhold til arbejdstider og stor forståelse for krav om løbende ansøgning af jobs. I forbindelse med møder og arrangementer kan der forekomme aften- og weekendarbejde. 

I ansøgningsprocessen lægger vi vægt på din motivation, faglighed og dine erfaringer. Har du spørgsmål til virksomhedspraktik i DareGender, så send en mail til sekretariatschef Andreas Beck Kronborg på abk@daregender.dk.

Der er løbende deadline.

Motiveret ansøgning sendes til kontakt@daregender.dk

Faktaboks

Er du interesseret i at blive virksomhedspraktikant i DareGender? Vi modtager ansøgninger løbende.

Kontakt

Abk@daregender.dk

Bliv medlem

Vil du støtte vores arbejde? Prisen på et medlemskab koster kun det, du har råd til. Læs mere her.

Bliv frivillig

Vores frivillige er årsagen til, at vi fortsat kan arbejde for ligestilling for alle. Vil du være med på holdet?

Bliv praktikant

Som praktikant hos DareGender får du erfaring med arbejdet med køn, ligestilling og maskulinitet i praksis. Læs mere her.