Om at være frivillig

Er du interesseret i at arbejde med maskulinitet, køn og ligestilling i praksis? Så bliv en del af DareGenders fællesskab af frivillige. Der er mange måder, du kan engagere dig, og der er altid plads til flere frivillige. Herunder kan du læse om de forskellige måder, du kan være med. Nederst på siden finder du en formular, her kan du tilkendegive din interesse for at bidrage som frivillig i DareGender – så vender vi tilbage. 

MANDEGRUPPEfacilitator

Aktuelt søger vi især nye facilitatorer i det sydlige og vestlige Jylland og på Fyn – måske har du set vores annonce. Vil du være frivillig facilitator for DareGenders mandegrupper? Alle nye facilitatorer bliver trænet i at afholde gruppesamtaler. Med de færdigheder kan du skabe et socialt rum, hvor mænd åbner op, lytter og lærer om hinandens liv.

Grupperne tilbyder et rum, hvor der både er plads til at dele vanskelige tanker, mulighed for at udvikle sig som person og måske endda blive udfordret af andres perspektiver. Mandegrupperne starter op 2-3 gange om året i uge 17 (april) og uge 35 (august), samt evt en vinterrunde. Et forløb er otte mødegange. Afgørende for at være en god facilitator er, at man er komfortabel med, ærligt og autentisk og uden at gemme sig bag ironi, at dele sine personlige historier og sætte ord på sine følelser.

Bemærk: Har du ikke tidligere deltaget i en af DareGenders mandegrupper, så anbefaler vi, at du først gør dét – hvis vi tilbyder mandegrupper i din by. Vi vil dog gerne tilbyde mandegrupper i byer, hvor vi ikke er i dag. Hvis du vil facilitere en gruppe i din by, hører vi meget gerne fra dig, uanset hvor du bor! Tak for din interesse.

Udfyld formularen nederst på siden.

INTERNATIONALe samarbejder & netværk

Har du lyst til at lære mere om hvordan man arbejder med ligestilling i resten af verden? I DareGender kan du blive en del af en ny arbejdsgruppe, der skal arbejde tæt sammen med det globale netværk MenEngage Alliance. I gruppen er du med til at styrke det internationale arbejde i DareGender og du får mulighed for at arbejde med projektudvikling, fundraising og vidensdeling med aktivister og organisationer fra andre lande, særligt i det Globale Syd og Sri Lanka og Pakistan.

FRIVILLIG I POLICY- OG RESEARCH

Interesserer du dig for ny forskning og politiske initiativer inden for køn og ligestilling? Så er denne gruppe måske for dig. Som Policy- & Research-frivillig er du med til at indsamle, systematisere og videreformidle ny viden og tendenser indenfor dansk og international forskning og politik på området.

Workshop om ligestilling gennem alle køn

DIALOGSKABER

Som del af gruppen arbejder du med metoder og dialog til at bygge broer mellem modpoler og skabe plads til debatter og forskellige synspunkter. Vær med til at danne rum og refleksion for samtaler om mænd og maskulinitet både i fysiske fællesskaber og på digitale platforme. Som en del af gruppen kan du være med til at afholde workshops og holde oplæg.

Daregender - Århus

I Aarhus kan du også blive en del af DareGender. Her har frivilliggruppen primært fokus på udvikling og afholdelse af offentlige events, talks og workshops. Som en del af gruppen kan du få erfaring med at udvikle events om køn og ligestilling og tage med DareGender ud og holde oplæg på eksempelvis skoler og uddannelsesinstitutioner.

Workshop om arbejdet for ligestilling

“DareGender tilbyder mig et trygt holdningsfælleskab, hvor jeg og andre frivillige kan indgå i fede dialoger omkring kønsidealer, ligestilling og identitet. Det er meget motiverende for mig at være frivillig i Daregender, da organisationen tager diversitetsperspektivet seriøst, og at vi frivillige kan få lov til at arbejde i alliancer med andre seje organisationer indenfor køns- og ligestilling i Danmark.”

Rasmus, frivillig i DareGender

Kontakt os her, hvis du vil være frivillig

Send os dit navn og din mailadresse, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med de praktiske informationer om, hvordan du bliver frivillig. Du kan evt. vælge et eller flere projekter, du ønsker at være frivillig i, ved at klikke boksene herunder. Men du behøver ikke. Under alle omstændigheder finder vi sammen ud af, hvordan vi bedst kan samarbejde. Tusind tak for din støtte!

... Jeg har været optaget af køn og feminisme i et stykke tid, og så var DareGender et af de steder hvor jeg kunne se mig selv i. Jeg kunne se, at det var en dagsorden der var anderledes, og en jeg følte manglede og ikke rigtig blev taget af op af andre.

Frivillighed for ligestilling gennem alle køn

Bliv medlem

Vil du støtte vores arbejde? Prisen på et medlemskab koster kun det, du har råd til. Læs mere her.

Bliv frivillig

Vores frivillige er årsagen til, at vi fortsat kan arbejde for ligestilling for alle. Vil du være med på holdet?

Bliv praktikant

Som praktikant hos DareGender får du erfaring med arbejdet med køn, ligestilling og maskulinitet i praksis. Læs mere her.