Et globalt & intersektionelt Call to Action

Menengage konference: Ubuntu - "I am, because you are"

MenEngages globale konference, Declaration and Call to Action, løb af stablen for tredje gang fra november 2020 til juni 2021, denne gang under overskriften ubuntu: ”I am because you are”.

I løbet af syv måneder, bød begivenheden på over 600 oplægsholdere, 5000 deltagere og 300 timers diskussioner. Alle med et fælles mål om at skabe en skriftlig agenda som en opfordring og forpligtelse til at nedlægge og transformere de undertrykkende magtstrukturer vores samfund er bygget på. Ligeledes forpligter deltagerne sig til at forankre deres arbejde med mænd og drenge i transformationen af patriarkalske maskuliniteter gennem intersektionelle, feministiske principper og analyse.

 

Ubuntu declaration & call to action

Denne tredje udgave af Declaration and Call to Action er inspireret af den humanistiske filosofi bag det afrikanske begreb ubuntu. Call to Action ønsker at repræsentere en overbevisning om, at vi som verdensbefolkning har et universielt bånd og samhørighed, ligesom de vil skabe fællesskaber og aktivistiske bevægelser som skal sætte fremtidens normer.

Konferencen trækker på viden og erfaringer fra en lang række aktivister, forskere, akademikere og mennesker som på forskellig vis arbejder med ligestilling mellem køn, rettigheder og retfærdighed for alle.

Konferencen resulterede i syv hovedpunkter som udgør rammerne for de mål og visioner deltagerne forpligter sig til at arbejde for. Hovedpunkterne har blandt andet fokus på en intersektionel feministisk tilgang og feministiske systemændringer, accountability (ansvarlighed), afkolonisering, ungdommen samt en omdefinering af magtbegrebet som skal udspringe af samarbejder og relationer på basis af gensidig respekt, støtte og solidaritet.

Du kan læse mere om Ubuntu Declaration and Call to Action og downloade den fulde tekst derfra her.

vær med

I DareGender vil vi gerne være med til at understøtte international vidensdeling, bl.a. gennem MenEngage-netværket, og fremme engagementet og kendskabet til netværkets arbejde og perspektiver i Danmark. Derfor har DareGender fokus på at styrke vores bidrag til det internationale samarbejde og har modtaget støtte til et 3-årigt projekt der giver mulighed for øget deltagelse og samarbejde med særligt organisationer fra det globale syd der arbejder med mænd og ligestilling.

Du kan blive en del af arbejdsgruppen som frivillig og være med til at styrke viden om netværkets arbejde og ambitioner i Danmark samt deltage i netværkets aktiviteter, workshops og online seminarer. I 2023 kommer gruppen ligeledes til at invitere aktører fra blandt andet Pakistan til Danmark på et vidensudvekslingsbesøg, ligesom vi skal arbejde med workshops der har fokus på fælles udfordringer, alliancer og handlingsmuligheder. 

Er du interesseret i at høre mere om det internationale arbejde eller hvordan man kan engagere sig i projekter som frivillig eller samarbejdspartner? Så skriv til kontakt@daregender.dk

 

Bliv medlem

Vil du støtte vores arbejde? Prisen på et medlemskab koster kun det, du har råd til. Læs mere her.

Bliv frivillig

Vores frivillige er årsagen til, at vi fortsat kan arbejde for ligestilling for alle. Vil du være med på holdet?

Bliv praktikant

Som praktikant hos DareGender får du erfaring med arbejdet med køn, ligestilling og maskulinitet i praksis. Læs mere her.