Undervisningsmateriale om EU til unge

Hvordan gør man EU-politik relevant for unge? Læs mere her.

Fra september 2021 til april 2022 afholdt DareGender et projekt om barsel, ligestilling og værdipolitik i et EU-perspektiv, med støttte fra Europa-Nævnet. I den forbindelse har vi afholdt flere offentlige events og besøgt tre danske højskoler i Jylland og på Sjælland. Formålet var dels at oplyse de unge om, dels at lære deres holdninger til Europas fremtid. Nu offentliggører vi vores undervisningsmateriale, som frit kan bruges til at diskutere EU-politik og ligestilling med unge (18-25 år).

Materialet

Udgangspunktet for undervisningen er arbejdet med fire reelle cases fra EUs politiske arena. De fire cases kredser om emnerne barsel, abort-rettigheder og diskrimination af LGBT-personer.

For at sikre at elever har forstået de fire cases til bunds kan man med fordel gennemgå detaljerne i plenum og anvende disse cases som eksempler i undervisning om EU. Man skal også sætte god tid af til at guide eleverne gennem opgaverne, så de føler sig klar til at løse hver opgave på ca. 20 minutter.

Første opgave: Bliv enige om et standpunkt

Benytter man materialet i en workshop giver det mening at inddele eleverne i flere grupper, hvor hver gruppe diskuterer en case. Hver elev modtager et print med en opsummering af en case og et holdningsmatrix. I dette matrix repræsenterer den ene akse holdninger til det centrale stridspunkt og den anden akse repræsenterer holdninger til EUs beføjelser på området. Man kan altså sætte et kryds et sted i kvadranten og dermed tilkende give sin holdning til begge dele.

Hver elev skal forholde sig til casen de er blevet givet og placere sig i dette matrix.

Når hver elev i gruppen har sat sit kryds, så skal gruppen sammen blive enige om hvor de placerer sig som gruppe – og dermed både argumentere for deres holdninger og indgå kompromiser.

Anden opgave: Hold en tale som Danmarks ligestillingsminister

Når første opgave er løst, så præsenteres eleverne for anden del af workshoppen: De skal agere taleskrivere for Danmarks ligestillingsminister og skrive en tale om emnet de netop har diskuteret.

Denne øvelse blev taget begejstret imod blandt elever på hold der handler om politik, debat samfundsfag og lignende.

Hvis eleverne har et fag som “hverdagsaktivisme” eller på anden vis er mere interesseret i aktivisme end politik, så kan man vælge at tilføje en anden opgave, hvor rollen som politiker er udskiftet med rollen som græsrodsaktivist. Her skal eleverne planlægge en kampagne eller aktion, der sætter spot på emnet.

Vi har oplevet at det giver anledning til både morskab og seriøse diskussioner, hvis man beder hver gruppe præsentere deres arbejde for de andre elever. Nogle elever har valgt en repræsentant, der skulle rollespille som Danmarks ligestillingsminister og holde en engagerende brandtale. Vi har også oplevet musikalske indslag og manuskripter til videokampagner om bl.a. fædrebarsel. Undervejs bliver eleverne klogere på hvad EU har med ligestilling at gøre og hvad der egentlig diskuteres i Bruxelles.

Vi håber, at materialet kan gøre gavn for andre, der vil have EU på undervisningsplanen og aktivt inddrage deres elever.

Faktaboks

Hvis du ønsker materialet i højere opløsning eller mere information om facilitering af denne workshop, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt

Sekretariatet / kontakt@dargender.dk

Bliv medlem

Vil du støtte vores arbejde? Prisen på et medlemskab koster kun det, du har råd til. Læs mere her.

Bliv frivillig

Vores frivillige er årsagen til, at vi fortsat kan arbejde for ligestilling for alle. Vil du være med på holdet?

Bliv praktikant

Som praktikant hos DareGender får du erfaring med arbejdet med køn, ligestilling og maskulinitet i praksis. Læs mere her.